Ilttyv 2: Under sløret
"Prøver du at forhandle? Lad mig gøre det helt tydeligt: Spørgsmålet er ikke, om du skal gøre, hvad jeg siger. Spørgsmålet er, om du skal have lov til at leve bagefter."
Marton har kastet Troy gennem sløret. Shay, Troys søster, vil have hævn. Men uanset hvad hun gør, er det, som om Marton altid er et skridt foran. Lige indtil hun finder en forbundsfælle, som har nøglen til at vælte Marton og hans imperium af forbrydelser og undertrykkelse. Samtidig vågner Troy under sløret i en fremmed verden uden ilt … Under sløret er anden bog i trilogien Ilttyv. Bogens omslag er lavet af Marlene Diemar/Imperiet. Der er lavet undervisningsmateriale til Ilttyv, der kan bruges i 6.-9. klasse. Du finder det her. Se bogtrailer for serien her: |
Anmeldelser af Under sløret★★★★★★
"’Ilttyv’ serien er seriøst den bedste danske dystopiske historie jeg har læst til dato. Den er fantastisk! Den er bare så godt gennemtænkt og den er fuld på højde med det internationale marked." Karin Hald, Skrivepulten ★★★★★★ "Rødtnes har formået at skabe en fantastisk bog og en helt fantastisk verden. Jeg kan ikke helt overskue, hvordan hun formår det, hvordan hun skruer hele verdenen sammen, men jeg elsker hvert et sekund. Jeg glæder mig virkelig til at læse videre, for der bliver hele tiden bygget op til noget stort og episk, og med Rødtnes ved man aldrig, hvad man får – udover at det bliver fantastisk." Sabrinas blog ★★★★★ "Wauw hvor var det bare en skide god bog! Jeg fløj igennem den på ingen tid, og ligesom med første bog kunne jeg ikke slippe den. Jeg elsker universet hvor ilt er en mangelvare, jeg elsker vores hovedpersoner, jeg elsker mysterierne og plottwistene, I freakin’ love it all!" Susanne, Sus' bogblog ★★★★★ "Jeg er stadig vild med ideen - jeg tænker sådan på den verden som Wall-E lever i, i Pixar filmen, og jeg synes bogen er spændende og overraskende. Jeg vil stadig have mere - hvornår kommer sidste del?!" Line Dalbro, Forestilling om paradis "Plottet er godt skruet sammen, og handlingen er stopfuld af hæsblæsende action, nervepirrende spænding, spirende kærlighed, uhyggelige intriger og forræderi. Hver gang man som læser tror man har regnet plottet ud drejer historien i en anden retning, og det gør bogen både uforudsigelig og hurtigt læst, ganske enkelt fordi den er umulig at slippe. Jeg havde overhovedet ikke set bogens slutning komme, og kan slet ikke vente på at næste bind udkommer så jeg kan få slutningen på historien. Har du ikke læst serien endnu er det bare med at komme i gang. Den kan varmt anbefales." Kirsten Bloch, Læsehest med fantasy |