Havets magi 4: Fanget på film
Mira skal arbejde sammen med Carl i skolen. Hun er lidt nervøs, for alle siger, at han er sær. En dag kommer han til at tage et foto, som kan bringe både hende selv, Isla og Storm i fare. Hun må gøre noget. Men kan hun stole på Carl?
Fanget på film er fjerde bind i serien Havets magi, en serie om venskab, hemmeligheder og magi. Glæd dig til næste bog! Bogens omslag og illustrationer er lavet af Anita Sølver. |
Anmeldelser af Havets magi"Forfatter Nicole Boyle Rødtnes er særdeles produktiv, men uden at det på nogen måde går ud over kvaliteten af hendes bøger. Hendes høje spændingsniveau, spændvidde i genrer og evne til at skrive til både store og små børn er imponerende. Hun er en virkeligt dygtig fortæller og hendes bøger er meget populære. Illustrator Anita Sølver har skabt det helt rigtige havfrueunivers med smukke farver og fine former. Især er dobbeltsideillustrationen på allerførste side meget fin."
Litteratursiden |