Medaljonen 1: Den sorte skarabæ
Christian har det ikke let.
Hans far er rejst til Afrika for at arbejde, og nu flytter hans grand-grand-kusine Sofie ind. Hun skal gå i Christians klasse, og hvordan skjuler man så lige, at man er mobbeoffer nr. 1? Måske er svaret i den mystiske medaljon, som Christians far har sendt? Sofie har aldrig bedt om at flytte ind hos Christian. Hun har heller aldrig bedt om den uhyggelige evne, der gør, at hun kan tegne, hvordan folk dør. Og hun har bestemt ikke bedt om at blive rodet ind i et mysterium med en magisk medaljon, som kan opfylde ønsker. Den sorte skarabæ er første bind i serien Medaljonen og genudgivet i et samlet bind. Bogens omslag er lavet af Christian Guldager. |
Anmeldelser af Medaljonen:
"Medaljonen 1-3 graver sig ind i brystet på både læseren og Christian."
Emil Blichfeldt, Weekendavisen "Velskrevet og med et utrolig flot konstrueret plot inviterer bøgerne læseren på åndeløs spænding i et hverdagsunivers, hvor det overnaturlige er omdrejningspunkt." Morten Halskov Jensen, lektør "Velskrevet serie med flot konstrueret plot." Marianne Merrild, Dagbladet Ringkøbing-Skjern "Historien er god og beskrivelsen af Christian som offer for mobning er bare utrolig fin." Palles Gavebod "Handlingen er virkelig god." Elk, boggnasker.dk |