Noveller

 

 

Sofia

 

På Kanten er en samling af realistiske noveller, der er skrevet af unge og til unge. 

Samlingen indeholder 14 gribende, spændende og autentiske historier skrevet af forfatteren fra foreningen HUF  Håbefulde Unge Forfattere.

 

Samlingen blev til på baggrund af en konkurrence, hvor man skulle skrive en novelle ud fra temaet "På Kanten".

 

Min novelle Sofia handler om et ungt par, der skal være forældre. Den fortæller om angsten for at blive forældre og er et eksempel på en upålidelig fortæller.

 

Du kan læse mere om samlingen og bestille den her.

 

 

 

 

 

Jagten på hvalrossen

 

Ad mørke stier er en fantasy-novellesamling, der bygger over det fiktive univers i rollespillet Ulvevinter. I alt består samlingen af 7 noveller, der alle udspiller sig verdenen Tharos.

 

Min novelle Jagten på hvalrossen følger drengen knold, der må drage alene ud på isen for at sone sin brors død.

 

 

Du kan læse mere om samlingen og bestille den her.

 

 

 

 

 

Mærket

 

Velkommen til dybet  er de 13 bedste noveller fra forlaget Tellerups gyser-novellekonkurrence, hvor forlaget modtog næsten 150 bidrag. Min novelle Mærket var til min store glæde blandt vinderne.

 

Novellen handler om pigen Jen, der opdager et lille, rødt mærke på sin ene arm. Det kløer ikke, men er ømt, når hun trykker på det. Hendes forældre siger, at det bare er et insektbid, men sandheden viser sig at være langt mere uhyggelig.

 

Du kan læse mere om samlingen og bestille den her.

 
Omslag: Mads Ahm

 

 

 

 

 

 

 

 

Fortæl mig om 10 år

 

Forestil dig en fremtid, hvor lægeviden-skaben er blevet så udviklet, at alle syg-domme kan kureres. Borgerne tilbydes en livsforlængende medicin, der holder alle sygdomme på afstand. Men medicinen er dyr, så de kan kun modtage den til de fylder 70 år.  Man kan søge om at få medicinen i 10 år yderligere, men det er ikke alle der får forlængelsen.  Kun dem, der er til gavn for samfundet.

 

Novellen er udgivet i tidskriftet Proxima. Læs mere om tidskriftet her.

 

Omslag af: Carl-Eddy Skovgaard.

 

 

 

 

Terror i København

 

Året er 2010, og nogen forsøger at ramme København med et terrorangreb. Bliver det afværget, eller lykkes det? Hvem er det, der vil have ram på Danmarks hovedstad? Og hvordan reagerer københavnerne?

Samlingen består af de 12 bedste bidrag fra den novellekonkurrence, Byens Forlag udskrev i foråret 2010.

 

Mit bidrag hedder Du kender mig ikke, og er en historie om, hvordan en såret kvinde ringer til en fremmed efter hjælp, da der er sprunget en bombe i metroen. Du kan læse mere om samlingen og bestille den her.


 

Omslag: Sara Maritta Brasse 

 

 

 

 

 

 

Begyndelser - en antologi

 

Samlingen indeholder 11 noveller skrevet over

temaet begyndelse. Mit bidrag hedder Du og er en historie om at komme videre efter et hårdt brud med kæresten. Samlingen er udgivet af forlaget Valeta i sommeren 2009. Du kan læse mere om samlingen og bestille den her.

 

Omslag: Helle Bro Clemmensen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den hemmelige dag - Lige under overfladen 3

 

Samlingen består af 21 science fiction-noveller skrevet af danske forfattere.

 

Mit bidrag Bjørnedyr beskriver en dyster fremtid, hvor 3. verdenskrig står for døren, og vores hovedpersons eneste udvej er at afprøve en vild teori om at man gennem nedfrysning af kroppen kan rejse i tiden. Samlingen er udgivet af Science Fiction Cirklen i sommeren 2009. Du kan læse mere om samlingen og bestille den her.

 

Omslag Patrick Leis.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nicole Boyle Rødtnes

Skrivekurser,

Forfatterværksteder og

skrivecoaching.

Nicole Boyle Rødtnes